Flere trodsige blomster -- Defiantly flowering again

     Denne gang er der ikke nogen, der har beskåret træet eller været ond ved det. Det var engang et japansk kirsebærtræ, men grundstammen sendte sine kraftige grene i vejret, og de sarte lyserøde blomster blev til et snehvidt flor, og træet gav kirsebær om efteråret.
     I år er der kun en lille bitte gren tilbage af det engang store japanske kirsebærtræ. Men de er jo så smukke.

This time nobody cut down trees. Only nature had its way. All Japanese cherries in Denmark are grafted because of our harsh climate. And here the rootstock has put out branches, gradually overtaking the tree. Resulting in the pink show gradually giving way to a cloud of snow white flowers - and to the tree bearing cherries in autumn.
   Now there's only this tiny branch of the Japanese cherry left, but it's still flowering beautifully.

        Det samme træ i 2012. Der kan man se, hvordan grundstammen allerede har sendt sine kraftigere grene op, og langsomt kvæler de sartere japanske kirsebærgrene. Træet til venstre viser, hvordan det burde have set ud.
     Måske burde Uglemor have hevet vildskudde af, da hun opdagede de hvide blomser for snart mange år siden. Men det ville jo være selvtægt, og byens gartnere måtte da lægge mærke til det.
     Nu er det her det eneste af hele rækken, der står tilbage.

The same tree in 2012, some years after I noticed the phenomenon. The rootstock is sending its sturdier branches up, gradually weakening the pink blossoms. The Japanese cherry to the left shows how it is supposed to look.
Maybe I should have pulled off the white branch when first I noticed. But I was young and timid, and so sure the municpal gardeners would notice.
Maybe the other Japanese cherries attracted a disease. Of the wole row this is the only left standing.