Råvarer - convenience - færdigretter

A part of MotherOwl's food related rantings

Råvarer - convenience - færdigretter, lyder overskriften.

Hvad er hvad? Er der forskel? Eller er det bare forskellige navne for det samme?
Som Uglemor fik skrevet over hos Lone Landmand der var den, der gjorde opmærksom på Miljø- og fødevareministeriet madindeks 2016. så lægger rapporten op til en glidebane-forståelse af begrebet "Convenience food".

Men hvorfor interesserer Miljø- og fødevareministeriet sig overhovedet for folks brug af convenience?

De skriver selv: "Vi undersøger derfor, hvordan danskerne opfatter forholdet mellem det hjemmelavede måltid og brugen af forskellige convenience-produkter. Det er relevant at se på, fordi convenience-mad og færdigretter ofte har et så højt indhold af bl.a fedt, sukker og salt, at de gør måltidet usundt. Miljø- og fødevareministeriet anbefaler derfor, at man begrænser, eller i hvert fald tænker over, hvor ofte man serverer færdigretter, for at holde saltindholdet i kosten nede."

Det, rapporten ifølge mig lægger op til er altså at der er en glidende overgang fra råvarer over convenience til færdigretter, og at vi skal passe på ikke at spise for salt, sødt og fedt. Men hvor går skellet, og kan vi blive enige om, hvor det findes?

Med risiko for at virke fordømmende, øge folks madstress, være frelst osv. vil jeg påstå, at kun de to øverste billeder på skalaen her til højre er råvarer.

Snittede champignoner og conveniece-mærket salat er naturligvis convenience. Men hvad med frosne pommes frites og frosne kødboller?

Dybfrossen pizza er naturligvis en færdigret.

Det snedige greb i rapporten, er at det gode ord halvfabrikata slet ikke bruges.

I Miljø- og fødevareministeriets madindeks kapitel 3 kan man læse:

Læg mærke til, hvordan færdigsnittede grøntsager og færdiglavet sovs sættes på samme niveau. Det kan godt være, at convenience ikke er nogen ny opfindelse, men ordet convenience er nyt i det danske sprog. Det har vel omkring 10 år på bagen indenfor fødevareproduktionen, og noget mindre i almindelige menneskers sprogbrug. Derfor må det være på sin plads med en definition og en afgrænsning af, hvad convenience er og ikke er.
Uglemor mener, at skellet går der, hvor jeg - ved at bruge råvarer, tid og de redskaber, jeg har i mit køkken - kan frembringe præcis det samme resultat. Desuden skal convenience ikke tilberedes på nogen måde, bare hældes op, måske blandes med andet og serveres.
Når jeg køber en pose gulerødder, vasker, skræller og river dem, så svarer det, der ligger i skålen præcis til hvis jeg købte en pose revne gulerødder og hældte i.

Denne her salat ville Uglemor uden problemer
kunne reproducere hjemme på køkkenbordet.

      Det er convenience - ordet betyder jo bekvemmelighed eller magelighed, og det er præcis, hvad det er. Jeg betaler andre for deres tid. Jeg gider ikke, eller føler ikke at jeg har tid til at rive gulerødder. Derfor betaler jeg forskellen i kilopris (fra 8,- for hele gulerødder til 50,- for de revne).

En frossen pizza eller en færdig lasagne på køl er ikke convenience, det er en færdigret. Den skal bare varmes og er så klar til servering.

Det var så de to yderpunkter. Råvarer er der vel ingen grund til at præsentere.

Så er der halvfabrikata tilbage. Det er ting, Uglemor kun med stort tidsforbrug og besvær måske ville kunne fremstille helt fra bunden selv. Her er der faktisk en glidende skala, fra tørret pasta, frosne grøntsager og pommes frites, over fiskeboller og flåede tomater på dåse, frosne kødboller og lignende til sovse i papkartoner, pølsebrød og måltidskit, som Uglemor selv med al den tid og alle de råvarer hun kunne ønske sig, bare ikke ville kunne fremstille magen til, fordi det enten indeholder ingredienser eller involverer processer, som ikke findes i et normalt køkken.
- Hydrolyseret vegetabilsk olie? Hjælp, hvor er min hydrolysator?
- Fedtreduceret kakaopulver. Hvordan får jeg mon fedtet ud af kakaobønnerne, skal de presses eller sies?
- Mononatriumglutaminat, hvilken plante skal jeg plukke det krydderi fra?
- Fruktosesirup ... øh, Wikipedia forklarer faktisk hvordan. Stik mig lige en flaske α-amylase.

Fødevarestyrelsens rapport fortsætter med at fortælle, hvad der undersøges og hvad folk spørges om. Her er kriterierne for, om maden skal opfattes som hjemmelaver eller ej:

Hvor blev convenience af? Der er ingen snittet salat, eller revne gulerødder her. "Færdigkøbt" har faktisk overtaget pladsen fra både convenience og halvfabrikata.
Læg igen mærke til, at færdigretter opfattes som en underart af convenience til sidst.

Og til sidst det mest skræmmende fra rapporten. Læg mærke til, hvor mange mennesker, der på trods af vejledningen ovenfor for eksempel ville opfatte tarteletter (købte) med stuvning (mel, smør, mælk/vand og salt) og frosne rejer og fiskeboller på dåse som helt og aldeles hjemmelavet aftensmad!

Den røde kasse er Uglemors tilføjelse.

Konklusionen? Der er ingen. Uglemor er gået ud for at bage brød og lave mad!

Grydebrød