Valfart i solskinsvejr

Den sidste søndag i maj - medmindre det som i år lige er pinsesøndag - er der valfart til Åsebakken; derfor er det den næstsidste søndag i stedet. Åsebakken er et benediktinerindekloster der ligger i Høsterkøb lige ved Rude skov.  Klosteret er et meget stille og fredeligt sted de 364 dage af året. Men denne søndag, som i år var i dag, genlyder først skoven, senere klosterets plæner af sang, leg og bønner.
   Det hele starter med at vi  går fra Holte til Åsebakken igennem Rude skov. Vi går i små grupper delt op efter menigheder eller efter nationalitet. Medens vi går de 6 kilometer gennem skoven, beder vi rosenkrans og synger salmer til stor forbavselse for motionsløbere og cyklister, der ser deres fredelige skov invaderet af gale mennesker, der fylder hele stien med bannere og barnevogne, bønner og bedsteforældre. Vi får mange sære blikke.

En gruppe valfartsdeltagere krydser Hørsholm Kongevej

   Godt halvvejs krydser vi Hørsholm Kongevej. Her slutter de dårligt gående sig til os, og vi beder den sidste rosenkrans i et mere adstadigt tempo. Børnene er trætte og stemmerne er ved at være rustne. Endelig når vi frem til græsplænerne rundt om klosteret. Folk slår sig ned i små klynger, der bliver hentet vand og snakket. Nogle går hen til et lille telt for at skrifte, andre sidder bare og puster ud. Her møder vi mennesker, vi ikke har set siden sidste år, eller måske ikke i flere år.
   Så starter messen. De fleste præster fra Sjælland og omliggende øer er mødt frem, Renvaskede børn i hvide dragter går foran, bærer lys, svinger røgelse eller er der bare. Så kommer alle præsterne i smukke guldbroderede messeklæder. Bagerst går biskoppen, smilende og venlig deler han velsignelser ud til alle sider. Messen er festlig og lidt lang, koret gør deres bedste, Biskoppen prædiker, og alle præster beder sammen den lange indvielsesbøn. Enkelte børn og gamle folk falder i søvn i den varme sol, men de fleste følger med.

Afslapning på græsset. Alteret er i det hvide telt til højre i billedet.

   Efter messen er der igen trængsel ved vandhanerne. De fleste familier har madpakker med, de spises siddende på plænen. Vietnameserne sælger forårsruller og stegte ris, spejderne lokker med kaffe, the og hjemmebagte kager. Bagefter er der tid til at gå mere rundt og snakke endnu mere. Forskellige katolske organisationer fortæller om deres virke og sælger ting og sager. Danmarks Unge Katolikker organiserer et løb for børnene, hvor alle vinder en slikpose, og  samtidig gør de reklame for sommerens børne- og familielejre.

De vietnamesiske pigers blomsterdans til Jomfru Marias ære er et festligt indslag i den afsluttende andagt

    Alle gode ting må jo have en ende, således også denne valfart. Der kaldes til andagt. Børnene kaldes sammen og alle trækker ned foran alterteltet.Biskoppen velsigner os alle og beder for til den afsluttende bøn. Under salmer bæres statuen af vor Frue af Åsebakken dernæst op til klosterporten, og vi følger efter. Efter den sidste salme lukkes porten langsomt bag statuen og valfarten er slut for i år.
   Vi vender næsen hjemad, berigede, trætte og lettere solskoldede, og vi glæder os allerede til næste år.

Lige inden klosterporten lukker sig for statuen af vor Frue af Åsebakken og benediktinerinderne.